Helligt vand
Kirkefonten er Davinde kirkes – og nok også byens – ældste inventar. Det er ikke lykkedes at datere fonten nærmere end 1100-1300-tallet, og det er sket ud fra dens kunstneriske udtryk. Fonten er af granit, og den firkantede kumme er kendetegnende for mindre vestfynske døbefonte. Davindes døbefont adskiller sig dog ved, at hele kummen er kubistisk formet. Derfor er den højst sandsynligt udgået fra samme værksted, som har udarbejdet døbefontene i Hundstrup, Bovense, Seden og Rønninge. Disse har også mere eller mindre samme udformning, som kaldes terningekapitæl. Davindefonten har derudover sin særegne opbygning med den terningekapitælformede kumme og det kantede skaft tilfælles med døbefontene i de engelske kirker Cornwall og Devonshire. Inspirationen fra engelske døbefonte ses også andre steder på Fyn og i resten af Danmark. På Fyn udspringer det formentlig fra Odense domkirke (Skt. Knuds kirke) som var grundlagt af engelske munke fra Evesham kort før år 1100, og stadig var under engelsk indflydelse på tiden for udhugningen af døbefonten. Sammensætningen på denne måde er sjælden for døbefonte i Danmark, og derfor er der spekuleret i, om stenhuggeren kunne være englænder.
Døbefonten har oprindeligt stået i tårnet ved indgangen til kirken, men blev flyttet, efter den lutherske kristendom sejrede med reformationen i 1536. Eller det skulle den i hvert fald have været. Da den fynske biskop Jacob Madsen besøgte Davinde kirke i marts 1590, var dette endnu ikke blevet gjort. Det var langt fra første gang, at biskoppen måtte give en landsbykirke en irettesættelse for ikke at have flyttet døbefonten. Før den lutherske kristendom blev indført i Danmark måtte menigheden sjældent gå op ad trapperne til koret, som er den rundede del af kirken, hvor døbefonten nu står. I den ældre katolske kirke foregik første del af dåbsritualet udenfor kirken i våbenhuset eller et forkammer, hvilket skyldtes oldgamle kristne traditioner og den symbolske handling ved dåben. Dåben var ”indgangen” til kristendommen, hvorfor det var naturligt at afholde en del af dåben udenfor kirken og at placere døbefonten ved indgangen til kirken. Den nye lutherske lære lagde vægt på dåben som en hellig handling. Derfor skulle den foregå i koret – kirkens helligste bygning.
Dengang fonten blev skabt, var den noget af det første, man mødte, når man kom ind i kirken. Med denne mere centrale placering fik døbefonten også mere opmærksomhed, og den kunne ses fra alle sider. Fonten afrensedes for maling i 1882, som så mange andre døbefonte i løbet af 1800-tallet. Det blev pålagt af Kirke- og Undervisningsministeriet, da det var en udbredt opfattelse, at farverne ikke var originale. I de fleste tilfælde var farverne ikke vedligeholdt, så fontene fremstod medtagede og slidte. I dag er det usikkert, hvilke farver Davindes døbefont har haft, men til gengæld er motiverne af malteserkorset stadig tydelige. Malteserkorset var udbredt til udsmykningen af de østfynske kirker.
I den lille thailandske by Phibun Mangsahan, der ligger ved grænsen til Laos, står en eksakt kopi af Davindes døbefont inde i en kopi af Øster Jølbys (på Mors) ottekantede forsamlingshus, der fungerer som kristen-luthersk kirke (se billede til højre her på siden).
Det skyldes missionærparret Ruth og Peder Jørgensen, der fra 1984-1995 var de første luthersk-kristne missionærer i området. Peder fik tilsendt billeder af danske middelalderlige døbefonte og udså sig Davindes, som model for missionens nye døbefont. Den var smuk og enkel i sin stil, og korsenes symbolik mindede om korsfæstelsen af Kristus. Fonten blev udhugget af en lokal stenhugger i en af Thailands fineste og hårdeste granittyper for at symbolisere kristendommen, som den klippe menigheden byggede på. Indtil kirken stod færdig omkring 1994, var døbefonten sat op i menighedens lejede lokaler i Phibun Mangsahan. Menigheden rådede ligeledes over en aflagt kirkeklokke fra Hjortshøj sogn. Det er uvist, hvilken stand kirken er i i dag.
