Davund
Byen Davinde blev anlagt mellem vikingetiden og middelalderen, og endelsen i bynavnet har formentligt været -und – Davund. Forleddet i bynavne fra denne tid hentyder ofte til et naturforhold, som bynavnet har beskrevet. Det er blevet foreslået, at Daff- eller Daw kan betyde Dakke og referere til en hulning eller fordybning. Mest sandsynligt er det dog, at bynavnet Davund har betydet ”stedet, hvor der er fugtigt”.
Dette stemmer jo godt overens med beliggenheden ved smeltevandsdalen, som blev skabt under istiden for 20-23.000 år siden, og som siden blev Fyns største område til at udvinde sand og grus
Det har tidligere været opfattelsen, at Davindes oprindelige endelse var -inge, og at forleddet var en afledning af mandenavnet Dag. Der var i starten af 1940’erne debat blandt sproginteresserede i avisen Fyns Venstreblad om, at blandt andet bynavnet Davinde skulle ændres til Davinge. Diskussionen om stavemåden skyldtes, at bynavne med endelsen -inge blev dateret til at være anlagt i folkevandringstiden, og dermed var de ældste danske byer. Det ville være noget at kunne bryste sig af. Bynavnet var allerede officielt ændret i 1891 fra Davinde til Davinge, men ændringen må altså ikke have trængt ned i lokalsamfundet eller medført rettelser i byskilte og benævnelser.
Nyere forskning har da også påvist at Davinge ikke er den oprindelige stavemåde, og at byen ikke er en af de ældste i Danmark.
